I en kendelse afsagt den 5. august 2009 fandt voldgiftsretten, at hovedentreprenørens betalingsstandsning ikke i sig selv berettigede bygherren til at ophæve entreprisekontrakten. Derudover kunne bygherren ikke løfte bevisbyrden for, at hovedentreprenøren ikke kunne indhente en opstået forsinkelse.

I sagen havde bygherren ophævet hovedentreprisekontrakten, dels som følge af en – ifølge bygherren – indtrådt, væsentlig forsinkelse, dels fordi hovedentreprenøren var trådt i betalingsstandsning kort forinden.

Voldgiftsretten lagde i relation til forsinkelsen vægt på, at det ikke var godtgjort, at hovedentreprenørens arbejdsplan var en bindende kontrakttidsplan. Derudover var det ikke godtgjort, at hovedentreprenøren ikke kunne have gennemført entreprisen til den fastlagte, endelige afleveringsdato, og betingelserne for at hæve i henhold til AB92 som følge af forsinkelse var dermed ikke opfyldt.

Med hensyn til betalingsstandsningen lagde voldgiftsretten vægt på, at bygherrens konkrete håndtering af kravet om sikkerhedsstillelse og påkrav som følge af betalingsstandsningen ikke havde været tilstrækkelig, herunder da de frister, som bygherren havde givet, var for korte.

Kendelsen illustrerer de store krav, der stilles til grundlaget for at ophæve en entreprisekontrakt. 

Kendelsen er trykt i TBB2009.684.

Indholdet i artiklen kan ikke erstatte juridisk rådgivning.