Østre Landsret har nu afsagt dom i sagskomplekset om påstået inhabilitet ved udbuddet af totalrådgivningen for anlægsarbejderne på Cityringen i København. Sagen drejede sig om et udbud i henhold til forsyningsvirksomhedsdirektivet, men sagen har generel udbudsretlig interesse, eftersom afgrænsningen af "rådgiverhabilitet" er underlagt samme ligebehandlingsprincip, som gælder i udbudsdirektivet (og tilbudsloven).

Sagskomplekset er relativt omfattende. I korte træk drejede sagen sig primært om, hvorvidt bl.a. ingeniørfirmaet COWI's deltagelse – gennem udlån af ressourcepersoner til Ørestadsselskabet (Metroselskabet) – i udredningsarbejdet forud for udbuddet af Cityringen havde medført en konkurrencefordel for det konsortium, som bl.a. COWI indgik i ved den senere totalrådgivning.

Set i forhold til andre tidligere sager om rådgiverhabilitet var den forudgående bistand i forbindelse med udredningsarbejdet relativt omfattende, idet de samlede rådgiverhonorarer til de involverede rådgivere, herunder COWI, beløb sig til ca. kr. 12 mio. for den forudgående bistand.

Efter omfanget af ressourcepersoners arbejde i forbindelse med den forudgående udredningsindsats ville landsretten ikke afvise, at de involverede konsortier kunne have opnået en tidsmæssig fordel under det efterfølgende rådgiverudbud. Landsretten fandt imidlertid en sådan konkurrencefordel så ubetydelig, at de pågældende konsortier lovligt kunne deltage i udbuddet, som i sidste ende resulterede i, at det konsortium, hvori COWI indgik, blev tildelt kontrakten.

Det er bl.a. bemærkelsesværdigt, at landsretten ikke vendte bevisbyrden til ulempe for Metroselskabet. Når en rådgiver, der har medvirket ved forberedelsen og lignende af et udbud, er det ellers sædvanligt, at bevisbyrden for, at rådgiveren ikke herigennem har opnået en ulovlig konkurrencefordel, overvæltes på ordregiver. Dette er fastslået i flere af de kendelser, som Klagenævnet for Udbud har afsagt om rådgiverhabilitet, jf. også den ledende dom afsagt af EF-domstolen i Fabricom-sagen (C-21/03).

Udover spørgsmålet om rådgiverhabilitet tog landsretten stilling til, om de personlige relationer mellem en projektdirektør hos Metroselskabet og COWI kunne medføre, at ligebehandlingsprincippet eller almindelige offentligretlige retsgrundsætninger om inhabilitet var blevet tilsidesat. Den pågældende projektdirektør havde bl.a. i en længere årrække været ansat hos COWI og var på det tidspunkt, da "COWI's" konsortium blev prækvalificeret, endnu indehaver af medarbejderaktier i COWI. Også disse synspunkter om "personlig inhabilitet" blev imidlertid afvist af landsretten. Af principiel interesse i denne forbindelse fastslog landsretten, at et offentligretligt organ organiseret som et interessentskab som udgangspunkt hverken var omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet eller offentligretlige grundsætninger om inhabilitet, som sagsøgeren havde påberåbt sig.

Østre Landsrets dom blev afsagt den 18. september 2009 og er endnu utrykt. Dommen er ikke blevet anket til Højesteret inden for fristen, og sagen er dermed endelig afgjort.

Sagen blev for Ørestadsselskabet (Metroselskabet) ført af VILTOFT.

Indholdet i arktiklen kan ikke erstatte juridisk rådgivning.