Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed har den 10. juni 2010 i en sag mellem en hovedentreprenør og en ejerforening fundet, at en restentreprisesum, der først sent under voldgiftssagen blev inddraget i sagen, var forældet efter 1908-loven.

Voldgiftssagen havde verseret siden udgangen af 2001 og havde primært via en række foretagne syn og skøn handlet om ejerforeningens krav på udbedring af mangler, fradrag i entreprisesummen mv. Hovedentreprenøren, der var klager i sagen, havde på sin side fra sagens start alene nedlagt påstand om betaling af en række aftalesedler. 7½ år efter sagens anlæg blev sagen yderligere udvidet med påstand om betaling af restentreprisesummen.

Ejerforeningen havde ved afgivelse af svarskrift i 2002 anvendt restentreprisesummen i en modregningssammenhæng ved opgørelsen af en selvstændig påstand. Voldgiftsretten fandt, at dette udgjorde en erkendelse i henhold til forældelsesloven af 1908 § 2, hvorfor der fra dette tidspunkt løb en ny 5-årig forældelsesfrist. Efterfølgende forligsdrøftelser mellem parterne kunne ikke anses som et frafald af at gøre forældelsesindsigelse gældende, ligesom det heller ikke kunne lægges til grund, at forældelsen havde været suspenderet. Da påstandsudvidelsen skete i efteråret 2009, var der dermed indtrådt forældelse.

Da sagen også omhandlede yderligere betalingskrav, herunder en række anerkendte ekstraarbejder, ønskede hovedentreprenøren at anvende det forældede krav til modregning i ikke-forældede krav mod ejerforeningen. Til dette udtalte voldgiftsretten, at hovedentreprenøren ikke havde ret til at anvise, hvilke fordringer der kunne anses som dækket ved modregning og henviste til Højesterets dom gengivet i UfR2010.1384H.

Sagen blev for ejerforeningen ført af VILTOFT. Afgørelsen er ikke trykt.

Indholdet af artiklen kan ikke erstatte juridisk rådgivning.